I forbindelse med Politikens Undervisningspris, der hvert år uddeles til dygtige lærere, taler vi med danskere, der på egen krop har mærket, hvad det betyder, når en lærer kan noget særligt. Vi starter med Lisbeth Zornig Andersen.
»Hvis ikke det havde været for mine lærere, havde jeg siddet på barstole i stedet for i direktørstole«
En dag fik Lisbeth Zornig Andersen et telefonnummer af sin klasselærer. Hun ringede, straks hun kom hjem. »Det var kommunen, og de kom og hentede mig samme dag. Så boede jeg aldrig hos min mor igen«, siger hun.
Foto: Ditte Valente
Lyt til artiklen
Henter...
Lisbeth Zornig Andersen husker ikke selv episoden. Men hun var 9 år gammel, da hendes gymnastiklærerinde fra folkeskolen på Lolland samlede hende op foran et værtshus, tog hende med hjem og beholdt hende et halvt år.
Da Politiken møder Lisbeth Zornig Andersen 43 år senere i hendes hjem i Køge, er hun ikke tvivl om, at gymnastiklærerens handling dengang har haft en afgørende betydning for hendes liv.
Vil du lytte med?
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.