0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvad gør man, når en ven ikke vil tage imod en undskyldning? Svaret findes i en værktøjskasse i 3.a på Stengård Skole

Lærerteamet på 3. årgang på Stengård Skole har ført børnene trygt gennem hjemmeskolen. Selv om de er tilbage på skolen, er begejstringen for de tre lærere ikke blevet mindre. De er nu blandt de nominerede til Politikens Undervisningspris.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel/FREELANCE
Foto: Janus Engel/FREELANCE

Søren Højland, Mikkel Beckmann og Maria Frandsen har undervist sammen i fem år.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvis nu Jose hiver mit øje ud, må jeg hive hendes øje ud«, forklarer en pige i 3.a på Stengård Skole det gamle ordsprog fra Det Første Testamente, »øje for øje, tand for tand«.

Klokken er otte om morgenen, og dagens første time i kristendom byder på en af livets større lektioner – hvordan reagerer man, når man oplever noget svært.

»Hvornår vender man den anden kind til? Hvornår siger man pyt?«, siger deres ene klasselærer Søren Højland, imens han lægger den ene hånd på kinden.

Børnene sidder tæt på to brede trapper med tre trin og kigger opmærksomt på Søren, der sidder på en stol foran dem.

»Min far satte bilen på en parkeringsplads, hvor man måtte holde i to timer, og så fik vi en bøde, selvom vi kun holdt der i 20 minutter. Det klagede han over«, byder en pige ind med et dilemma og vrider hænderne, imens hun venter på Søren Højlands reaktion.

»Ja, se, der kan man tilføje noget nyt i værktøjskassen – jeg klager«, svarer han.

Børnene bliver delt op i drenge og piger, hvor de skal skrive svære situationer ned på lapper af papir.

Deres anden klasselærer Mikkel Beckmann går med pigerne hen i den anden ende af klassen, og Søren Højland bliver med drengene. Normalt har 3.a undervisning sammen med parallelklassen 3.b og dansklæreren Maria Frandsen. Men på grund af corona er børnene opdelt i traditionelle klasser lige nu.

Teamet for 3. årgang Mikkel Beckmann, Søren Højland og Maria Frandsen er blandt de nominerede til Politikens Undervisningspris. Det vil sige, at de kan vinde en af de tre priser i grundskolekategorien, der offentliggøres onsdag i næste uge.

I indstillingerne til prisen er de blevet beskrevet som et sandt drømmehold. Det bygges blandt andet på deres kreative praktiske undervisning, nysgerrighed og engagement. I indstillingerne kan man læse om etablering af handelsgader i matematik, og en konkurrence om at bygge den højeste efterligning af Rubjerg Knude Fyr for derefter at flytte den så langt som muligt.

En kollega på skolen skriver i en indstilling af teamet:

»De samarbejder på tværs af klasserne, og udnytter ressourcerne så smukt. Der sættes kærlige, tydelige grænser, børnene lærer, hvad de skal - og lærerteamet ligger ikke under for ’teaching-to-the-test’, trods de seneste mange års pres på lærere for at levere resultater«.

Vi er tre generationer på cirka 60, 40 og 30 år. Vi favner meget bredt, og alle børnene har et tilknytningsforhold til en af os

Kan ikke tie stille

Samarbejdet mellem de tre lærere gør, at alle børnene har nogen at spejle sig i, ifølge Mikkel Beckmann, der har undervist på skolen, siden han gik ud af lærerseminariet for fem år siden.

»Vi er tre generationer på cirka 60, 40 og 30 år. Vi favner meget bredt, og alle børnene har et tilknytningsforhold til en af os«, siger han.

De tre lærere har svært ved at holde input for sig selv, når en af de andre bliver adspurgt om deres undervisning.