Stigende valgdeltagelse er et tegn på, at EU betyder mere og debatteres mere. EU-Parlamentet tegner til at blive mere fragmenteret.

Magtmonopolet er brudt: Nu skal de store midterpartier dele magten med andre

Den store borgerlige gruppe i EU-parlamentet, EPP, ser ud til at svinde ind. Spidskandidat Manfred Weber står til markant tilbagegang i Tyskland.  Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Den store borgerlige gruppe i EU-parlamentet, EPP, ser ud til at svinde ind. Spidskandidat Manfred Weber står til markant tilbagegang i Tyskland. Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

EU-valgene kan virke langt væk fra folks hverdag og lider generelt under lav stemmedeltagelse. Det er kun gået ned ad bakke siden første valg i 1979, hvor 61 procent af EU’s dengang 9 medlemslande stemte. Men i 2019 knækker kurven.

For første gang går valgdeltagelsen frem. Ifølge en prognose fra EU-Parlamentet søndag nat havde 50,5 procent af de 426 millioner stemmeberettigede EU-borgere stemt. En markant fremgang fra 2014, hvor stemmedeltagelsen var på 42,6 procent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her