Siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979 har vælgerinteressen kun kendt en retning: nedad. Men med en valgdeltagelse på over 50 procent er interessen for at være med den største i 20 år.

Klimaet, Trump, Putin og Brexit blev den bedste reklame for valget


  Interesse. Ikke bare de stemmeberettigede spanske vælger stod i kø ved stemmeurnerne - også tegneserieuniverset viste interesse for afstemningen ved et valgsted i Madrid.
 Spanien sluttede med en valgdeltagelse på 64,32 umiddelbart efter Danmark.
   Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Interesse. Ikke bare de stemmeberettigede spanske vælger stod i kø ved stemmeurnerne - også tegneserieuniverset viste interesse for afstemningen ved et valgsted i Madrid. Spanien sluttede med en valgdeltagelse på 64,32 umiddelbart efter Danmark. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Pyyha! Lettelsen var til at spore i Bruxelles og overalt i medlemslandene, da den samlede valgdeltagelse ved EP-valget blev kendt. Med 51 procent mod blot 42,6 ved det seneste valg i 2014 blev valget et vendepunkt for den folkelige interesse og viljen til at deltage og givet sit demokratiske besyv med i EU.

Valgdeltagelsen er den højeste i 20 år, og i en række lande var der tale om regulære højdespringsrekorder. Især i Østeuropa er interessen for at stemme steget, lande som Polen, Ungarn, Tjekkiet og Rumænien har oplevet helt op til 50 procents stigning i deltagelsen, men også gamle store medlemsstater som Spanien, Tyskland og Frankrig oplevede ligesom i Danmark stigninger – i flere tilfælde på 10-20 procentpoint.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her