I to busulykker er 34 mennesker blevet dræbt. Begge busser styrtede i kløfter i Pakistan.

Pilgrimme i bus styrter i døden på farlig vej i Pakistan

Foto: Aamir Qureshi/Ritzau Scanpix
Foto: Aamir Qureshi/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mindst 34 mennesker har mistet livet i to forskellige busulykker i Pakistan søndag.

Det oplyser redningstjenester.

22 blev dræbt, da en bus styrtede i en kløft nær byen Azad Pattan på grænsen mellem Punjab-provinsen og Kashmir.

I en anden ulykke mistede 12 pilgrimme, som var på vej mod Iran, livet. De styrtede også i en kløft. Det skete i provinsen Baluchistan.

»Det er et særlig farligt vejstykke med mange skarpe sving«, siger polititalsperson Aslam Bangulzai.

»Chaufføren kørte for hurtigt, og bussen faldt i en dyb kløft«.

Ulykken skete i et bjergrigt område cirka 100 kilometer fra den nærmeste by Uthal og 500 kilometer fra grænsebyen Pishin.

»Bussen havde pilgrimme om bord på vej til Arbain (shiamuslimsk højtid, red.) og måtte vende om ved den iranske grænse, fordi der var problemer med deres dokumenter, siger embedsmanden Hamood Ur Rehman fra de lokale myndigheder.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her