19 personer er blevet såret i det centrale Israel, efter at missiler natten til lørdag blev affyret mod området fra nabolandet Libanon.
Det oplyser det israelske politi.
Ifølge det israelske militær nåede tre missiler – affyret fra Libanon – ind over israelsk territorie. Nogle af missilerne skal være blevet opsnappet og nedskudt. Det oplyses ikke, hvor mange af de affyrede missiler, der blev nedskudt.
Tidligere på natten oplyste Israels nationale ambulancetjeneste, at syv personer i byen Tira, der ligger i det centrale Israel, var blevet såret.
»Et nedfaldet projektil er sandsynligvis blevet identificeret i området«, oplyser det israelske militær.
Skaderne på de sårede i Tira varierer fra milde til moderate, oplyser ambulancetjenesten.
Opdatering ...
ritzau
fortsæt med at læse


























