Nye amerikanske missiler og landminer til Ukraine. Nye russiske atomtrusler. Nordkoreanske soldater i Rusland. Evakuering af ambassader i Kyiv på grund af trusler om omfattende russiske luftangreb.
Den langvarige og blodige krig i Ukraine ser ud til at være ved at skifte gear efter mange måneder med tæt på intet nyt fra fronten. Hvis man ellers kan se bort fra et solidt russisk overtag langs den godt 1.000 kilometer lange front i det østlige Ukraine. Her er russerne tromlet frem siden september i et lidt højere tempo end tidligere.




























