Socialdemokratiets leder bliver ny statsminister i Island, efter partiet fik femtedel af stemmerne ved valget.

Socialdemokrat bliver ny statsminister i Island

Lyt til artiklen

Den socialdemokratiske leder, Kristrun Frostadottir, bliver Islands nye statsminister.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det sker, efter at Islands præsident, Halla Tomasdottir, lørdag har udpeget den nye regering efter parlamentsvalget i november.

Regeringens fokus vil være at stabiliserer økonomien i landet, siger Kristrun Frostadottir ifølge det islandske medie RUV.

Socialdemokratiet blev ved valget det største parti med 20,8 procent af stemmerne. Dermed har partiet 15 af ud af parlamentets 63 pladser.

Den nye islandske regering vil ud over Socialdemokratiet bestå af Folkets Parti og Det Liberale Reformparti.

De fik henholdsvis 10 og 11 pladser i parlamentet, Altinget, ved valget.

De tre regeringspartier var i samlet opposition ved den forhenværende regering.

Den afgående regering blev ledet af statsminister Bjarni Benediktsson fra det konservative Selvstændighedspartiet.

Men efter store problemer i hans koalitionsregering måtte den i oktober smide håndklædet i ringen og udskrive valg.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her