Det var en lun sommeraften i 1984. Under en motorvej fandt politiet dele af en parteret krop, som var gået i forrådnelse, hoved og arme manglede. Fundet blev starten på en af Sveriges mest mærkelige og opsigtsvækkende kriminalsager nogensinde, hvor to læger blev mistænkt for at have dræbt og parteret kvinden, der var prostitueret.
Sagens omstændigheder fik medierne til at udpensle mange detaljer og satte gang i spekulationer, også blandt svenskerne, om seksuelle afvigelser, ritualer, fortrængte minder og blodige detaljer. Der var bare et problem: Der var ingen beviser.


























