I 48 år har en gruppe bedstemødre utrætteligt ledt efter deres forsvundne børnebørn. De har bestormet myndighederne med spørgsmål, besøgt alle Argentinas børnehjem, studeret adoptionspapirer og søgt hjælp hos forskere, journalister og offentligheden.
De kalder sig Bedstemødrene fra Plaza de Mayo, og deres børnebørn blev kidnappet under Argentinas militærdiktatur i årene 1976 til 1983, efter at generalerne havde slået deres venstreorienterede forældre ihjel.




























