Året 2025 er startet vildere for dansk diplomati, end de fleste havde forventet. Ikke mindst med at håndtere en amerikansk præsident, der – måske, måske ikke – vil annektere Grønland.
Men det kan hurtigt blive endnu mere hæsblæsende, for 2025 er det såkaldt diplomatiske superår, som Danmark har forberedt sig på i årevis. Vi sidder i FN’s sikkerhedsråd for de næste to år. I maj overtager vi formandskabet i Arktisk Råd. Og 1. juli er vi også i spidsen for EU i seks måneder.


























