Der er behov for en langvarig fred mellem Rusland og Ukraine. Derfor har Rusland en række spørgsmål, som endnu mangler at blive besvaret i forhold til en våbenhvileaftale.
Sådan lyder meldingen fra den russiske præsident, Vladimir Putin, der torsdag sidst på eftermiddagen dansk tid for første gang kommenterede på det forslag til en 30-dages våbenhvileaftale, som USA har fremlagt, og som Ukraine tidligere på ugen gav sin støtte til.




























