Israel har taget kontrol over dele af korridor, som går tværs gennem Gaza, oplyser Israels hær.

Israels hær: Landoperation er indledt i Gaza

Foto: Zain Jaafar/Ritzau Scanpix
Foto: Zain Jaafar/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Israels hær meddeler onsdag, at den har begyndt ’målrettede’ operationer på landjorden i Gaza.

Det skriver nyhedsbureauet AFP efter nogle dage med kraftig eskalering af situationen i Gaza.

»I løbet af de seneste 24 timer har israelske styrker begyndt målrettede operationer i det centrale og sydlige Gaza for at udvide sikkerhedsområdet og skabe en delvis buffer mellem den nordlige og sydlige del af Gazastriben«, skriver hæren i en meddelelse.

Den tilføjer, at soldater har ’taget kontrol over og udvidet deres tilstedeværelse op til det centrale af Netzarim-korridoren’.

Korridoren går tværs gennem Gaza-striben og opdeler det palæstinensiske område i en nordlig og sydlig del. Den ligger syd for Gaza By.

Israelske kampvogne bevæger sig ifølge medier i Gaza langs Netzarim-korridoren. Det skriver Times of Israel.

Tirsdag blev flere uger med relativt rolige forhold brudt, da Israel gennemførte en række luftangreb.

Hundredvis er blevet dræbt. Ifølge Gazas sundhedsministerium er det i løbet af to døgn 970 mennesker, som har mistet livet under angrebene.

Tallene er ikke blevet bekræftet af andre kilder.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her