Lyt til artiklen
Jeg har min gamle lærer mistænkt for at have et godt øje til Tristan Tzara.
Han talte i al fald glødende om denne frontfigur i dadaismen, der opstod som kunstretning under Første Verdenskrig. Den var et oprør mod en tosset verden, der var ved at forbløde under tidens giftgasser og skyttegravskrig, og når tiden var tosset, måtte kunsten følge efter, mente folk som Tristan Tzara. Så de klippede ord ud af avisartikler, lagde dem i en pose, som de rystede, for dernæst at trække ordene op i tilfældig rækkefølge og lade dem danne digte så absurde som den virkelighed, de var taget fra.
