Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Blandt fem gidsler, som Hamas ventes at frigive fra Gazastriben, er israelsk-amerikanske Edan Alexander.

Hamas vil frigive fem gidsler for at få forlænget våbenhvile

I Gaza er der en voksende vrede vendt mod Hamas og et ønske om at stoppe krigen. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
I Gaza er der en voksende vrede vendt mod Hamas og et ønske om at stoppe krigen. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hamas er gået med til et egyptisk forslag om våbenhvile, som gruppen modtog for to dage siden.

Det siger Hamas-leder Khalil al-Hayya lørdag aften ifølge Reuters.

Den militante gruppe er gået med til at frigive fem gidsler til gengæld for at få våbenhvilen i Gazastriben forlænget, skriver den israelske avis Jerusalem Post.

Desuden skal forhandlingerne om anden fase af våbenhvilen i gang.

Nyhedsbureauet dpa skriver, at våbenhvilen vil blive forlænget med 50 dage.

Blandt de fem gidsler, der ventes at blive frigivet, er den israelsk-amerikanske statsborger Edan Alexander.

Ministerpræsident Benjamin Netanyahus kontor meddeler lørdag aften, at Israel har modtaget det egyptiske forslag og stillet et modforslag.

Dette forslag er udarbejdet i samarbejde med USA, skriver avisen videre.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvad modforslaget går ud på.

Men ifølge nyhedsmediet Ynet har Israel bedt om at få ti gidsler frigivet.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her