En vulkan er onsdag gået i udbrud i det sydvestlige Island.
Det oplyser landets meteorologiske institut, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge det islandske medie RUV er den store turistattraktion Den Blå Lagune og en campingplads blevet evakueret i forbindelse med vulkanudbruddet.
Udbruddet skete ved Sundhn ú k-krateret på Reykjanes-halvøen, skriver RUV.
Reykjanes-halvøen ligger omkring 50 kilometer fra hovedstaden Reykjavik.
Minney Sigurðardóttir, som er specialist i naturfarer ved Islands meteorologiske kontor, siger onsdag morgen til RUV, at udbruddet er sket et gunstigt sted, fordi det ikke udgør en trussel over for noget infrastruktur.
Det er det seneste af flere udbrud, som har fundet sted i løbet af de sidste år.
ritzau




























