USA’s præsident, Donald Trump, kalder skyderi i Minneapolis med angiveligt både døde og sårede ’tragisk’.

Medie: To dræbt og flere sårede ved masseskyderi i Minneapolis

Foto: Tim Evans/Ritzau Scanpix
Foto: Tim Evans/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Tre er døde, heriblandt en formodet gerningsperson, og 20 er blevet såret i et skyderi i Minneapolis onsdag ved en skole og en kirke.

Det siger en embedsmand i justitsministeriet i USA ifølge Reuters. Nyhedsbureauet bringer ikke umiddelbart et navn på personen.

Endnu er myndighederne ikke kommet med en officiel udmelding. Der ventes et pressemøde sent onsdag eftermiddag dansk tid.

Tidligere onsdag blev politi kaldt ud til et skoleskyderi på en katolsk skole i byen Minneapolis.

Det sagde delstaten Minnesotas guvernør, Tim Walz, i en opdatering på det sociale medie X.

»Jeg beder for vores børn og lærere, hvis første uge i skolen bliver ødelagt af denne forfærdelige voldshandling«, skriver han.

USA’s præsident, Donald Trump, er blevet briefet om det, han kalder et ’tragisk skyderi’ i Minneapolis.

»FBI reagerede hurtigt, og de er på stedet. Det Hvide Hus vil fortsætte med at holde øje med denne forfærdelige situation«, skriver han på Truth Social.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her