Mens regnen hamrer ned over Frederiksberg, ankommer EU’s toppolitikere på energiområdet til uformelt ministerrådsmøde i Forum fredag.
En for en glider sorte biler med politikere helt op til indgangen, så alle træder tørskoede ind i rummet med mikrofoner og kameraer, hvor spørgsmålene hurtigt kredser om de igangværende EU-forhandlinger om 2040-målet – et mål om at reducere de europæiske landes udledning af klimagasser med 90 procent senest i 2040.


























