Samtidig med, at Sarah Mullally bliver ærkebiskop, bliver hun leder for 85 millioner anglikanske kristne.

Første kvinde i 1400 år bliver leder af den engelske kirke

Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Sarah Mullally er udpeget som ærkebiskop af Canterbury og er dermed leder af den engelske kirke.

Det er første gang i kirkens 1400 år lange historie, at en kvinde skal stå i spidsen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

63-årige Mullaly bliver samtidig religiøs leder for 85 millioner anglikanske kristne på verdensplan.

Mullaly har tidligere arbejdet som sygeplejerske og har i en årrække været den britiske regerings ledende rådgiver på sygeplejeområdet i England.

Hun er uddannet sygeplejerske, har en mastergrad i sundheds- og velfærdsstudier, har gået på præsteseminarium og har en diplomuddannelse i teologi.

I begyndelsen af 00’erne blev Mullaly ordineret som præst i den engelske kirke.

Reformer i den engelske kirke gjorde det for 11 år siden muligt at indsætte en kvinde i embedet som ærkebiskop af Canterbury.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her