Den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders, der er leder af det indvandrerkritiske Frihedspartiet, har genstartet sin valgkampagne forud for valget i slutningen af oktober.
Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Wilders droppede i sidste uge sine kampagneaktiviteter for sin egen sikkerheds skyld.
Det skrev han i et opslag på X.
Ifølge opslaget havde Hollands nationale anti-terroragentur underrettet ham om, at de to personer, der torsdag blev anholdt i Belgien under mistanke om at planlægge angreb mod politikere, også havde ham som mål.
Selv om agenturet ifølge opslaget ikke længere vurderer gruppen som en trussel, havde Wilders ’en dårlig mavefornemmelse’, hvorfor han aflyste sine kampagneaktiviteter, skrev han.
Disse er nu genstartet.
I et nyt opslag på X skriver Wilders, at han føler en forpligtelse for Hollands og Frihedspartiets vælgere.
ritzau
fortsæt med at læse


























