I Afghanistan er befolkningen stadig mere presset. En ny rapport fra FN’s globale udviklingsorganisation, UNDP, viser, at ni ud af ti afghanske familier nu må gribe til desperate metoder for bare at overleve: springe måltider over, stifte gæld eller sælge ejendele.
Af rapporten, der er udsendt 12. november, fremgår det, at de mere end 2,3 millioner afghanske migranters tilbagevenden til Afghanistan har skabt et uhørt pres på lokalsamfundene i de områder, migranterne er vendt tilbage til.


























