Oppositionsleder i Venezuela María Corina Machado, som er blevet tildelt Nobels fredspris, kommer ikke til at deltage i ceremonien onsdag, hvor prisen officielt bliver overrakt.
Det siger direktøren for Nobelinstituttet, Kristian Harpviken, til NRK.
»Det er desværre sådan, at hun ikke er i Norge nu, og hun kommer ikke til at stå på scenen på Oslo Rådhus klokken 13 i dag«, siger Harpviken til det norske medie.
I stedet vil Machados datter modtage prisen, oplyser direktøren. Hun vil også holde en tale, som moren har skrevet, skriver NRK.
Der var i første omgang planlagt et pressemøde med modtageren af Nobels fredspris tirsdag eftermiddag, men det blev aflyst med kort varsel.
María Corina Machado er kendt som en af de store politiske rivaler og kritikere af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, i hjemlandet.
Hun leder oppositionen, men blev nægtet at stille op som kandidat ved præsidentvalget i 2024, hvor Maduro vandt. Hverken oppositionen eller en lang række lande, herunder EU, anerkendte ikke valget.
ritzau
fortsæt med at læse




























