dokumentar
Der danses på tagene og klubberne efter oprøret. Men man ved aldrig, hvornår vulkanen går i udbrud igen
For 15 år siden var verdens øjne rettet mod Tunesien. Siden har landet været på en snørklet rejse. I en minidokumentar kan du møde en række tunesere, der har været med fra diktatur mod demokrati. Og tilbage igen.
Det arabiske forårs sidste håb.
Sådan kunne man indtil for nylig beskrive det nordafrikanske land Tunesien.
Efter store protester for en bedre fremtid i slutningen af 2010 og starten af 2011 skyllede ind over den arabiske verden, skulle det vise sig, at der ikke var meget, der blev ændret i langt de fleste lande. Det arabiske forår, som det blev kaldt, lykkedes med at vælte diktatoriske ledere af pinden i nogle lande, men det førte enten til borgerkrig, eller at den næste despot blot strammede grebet om magten.
Men ikke i Tunesien. Det var her, hele protestbølgen startede for 15 år siden, og efter præsidenten Zine El Abidine Ben Ali blev væltet, gik landet i gang med en demokratiseringsproces. Der blev afholdt valg, og landet fik en ny forfatning. Men det var ikke så enkelt at skabe demokrati. Tiden var tumultarisk, og i 2019 blev en ny præsident, Kais Saied, valgt. Siden har han sat forfatningen ud af kraft, og landet vurderes nu at være på vej tilbage til diktatur.
Hvordan opleves den snørklede politiske rejse for tuneserne selv? I dokumentaren møder du en kvinde, der længe har kæmpet for bedre rettigheder og var midt i det hele, da Ben Ali blev væltet. Ekspræsidenten, der stod i spidsen for Tunesien efter den faldne diktator. En journalist og fagforeningsmand, som i dag er tvunget i eksil. Og to unge menneskers tanker om deres fremtid i Tunesien.
Måske håbet om demokrati ikke er helt slukket endnu?
Tunesien. Video fotograf: Janus Engel Rasmussen Journalist: Stine Kærgaard Nissen