Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, satte fredag under et besøg i Athen, hvor han blandt andet besøgte den græske ministerpræsident, Kyriakos Mitsotakis, USA’s præsident, Donald Trump, i samme kategori som Ruslands Vladimir Putin og Kinas Xi Jinping.
Macron, der går af som præsident næste år efter to embedsperioder, opfordrede Europa til at bruge sin globale indflydelse – et tema, som har været gennemgående i hans præsidentperiode.
»Vi må ikke undervurdere, at vi står i en unik situation, hvor en amerikansk præsident, en russisk præsident og en kinesisk præsident er indædte modstandere af europæere«, sagde han på engelsk under besøget.
»Så det er nu, vi skal vågne op«, tilføjede han.
Macrons normalt nære forhold til den amerikanske præsident er kølet af de seneste måneder. Det Hvide Hus har ikke lagt skjul på sin vrede over, at Europa har afvist at deltage i USA’s krig mod Iran. Den franske præsident har længe opfordret de europæiske lande til at styrke deres egen sikkerhed frem for at overlade ansvaret til USA. Fredag gentog han opfordringen til at styrke den europæiske del af Nato.
»Der hersker nu tvivl om artikel 5«, sagde han og henviste til Nato’s musketéred om kollektivt forsvar, der handler om, at medlemmerne kommer hinanden til undsætning, hvis de bliver angrebet.
Trump har gentagne gange sået tvivl om sin vilje til at overholde artikel 5 og har raset mod Nato for ikke at hjælpe USA i krigen mod Iran. Det er blandt andet sket i sagen om Grønland.
Tvivlen om artikel 5 »svækker de facto alliancens styrke«, lød det fra Macron.
Ministerpræsidenterne i Spanien og Italien, Pedro Sánchez og Giorgia Meloni, så sig fredag nødsaget til at forsvare deres landes bidrag til Nato, efter at nyhedsbureauet Reuters citerede en amerikansk embedsmand for at sige, at Trump-administrationen nu undersøger muligheder for at straffe allierede, der holder sig uden for krigen mod Iran.
En talsperson for den britiske premierminister, Keir Starmer, måtte fredag også understrege i medierne, at suveræniteten over Falklandsøerne ligger hos Storbritannien. Det skete, efter at det i en lækket intern mail fra USA’s forsvarsministerium blev foreslået, at USA genovervejer sit standpunkt i forhold til Falklandsøernes status.
Øerne har været under britisk administration siden 1833.
ritzau
fortsæt med at læse
