I mere end ti år har Jesse Ridgway levet af at lægge videoer, nogle af dem personlige, på YouTube til sine millioner af følgere.
Derfor virkede det naturligt at fortælle dem, at han og hans kone, Ashley Ridgway, havde besluttet sig for at afbryde hendes graviditet, da en test havde påvist en form for Downs syndrom.
Men opslaget, der er set over 22 millioner gange, har udløst en strøm af hadske kommentarer fra forældre til børn med Downs syndrom, fra abortmodstandere og sågar fra formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, der kalder parrets beslutning »ondskabsfuld«.
Parret fortæller, at de har modtaget dødstrusler og er blevet sammenlignet med Adolf Hitler.




























