Cuba har for nylig vedtaget 176 reformer, der – hvis de gennemføres – vil føre landet væk fra 67 år med socialisme og mod en markedsøkonomi. De historiske reformer kommer efter hårdt og vedvarende pres fra USA, som i årtier har opretholdt en barsk handelsembargo mod Cuba, men i januar strammede Donald Trump yderligere grebet ved at forhindre, at Cuba får olie eller andet brændstof fra andre lande, ikke mindst Venezuela, der var landets hovedleverandør.
Uden olie er der hverken elektricitet, benzin eller produktion i Cuba, hvor alt er gået i stå, og cubanerne lider. Reformpakken, som blandt andet åbner for udenlandske investeringer, privatiseringer af statsejede virksomheder og etablering af udenlandske banker, markerer et dramatisk skift for Cuba, der siden Fidel Castros revolution i 1959 har været styret af det kommunistiske parti og militæret. Over for cubanerne forsvarede præsident Miguel Díaz-Canel reformerne med, at det cubanske bureaukrati selv har været for langsomt til at følge med tiden.
