En føderal myndighed skabt for at holde amerikanske valg fri af partipolitisk indblanding står uden ledelse efter Trumps fyringer. Kritikere advarer om en voksende politisering af valgsystemet.
Trump sætter valgmyndighed ud af spil før midtvejsvalget
USA's præsident Donald Trump ved siden af højesteretspræsident John Roberts. Højesteret har styrket præsidentens muligheder for at hyre og fyre i føderale myndigheder. Den ret bruger nu over for den uafhængige valgmyndighed (EAC) Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
En af de få føderale myndigheder, der er skabt for at sikre politisk balance og tillid til amerikanske valg, står nu uden ledelse.
Det er resultatet af, at Donald Trump har afskediget de to sidste demokratiske medlemmer af Election Assistance Commission (EAC), mens det tilbageværende republikanske medlem efterfølgende har valgt at træde tilbage, skriver den amerikanske public service-station NPR.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.