Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Indtil nu har ebolaudbruddet i DR Congo været begrænset til de østlige provinser Ituri, Nord-Kivu og Syd-Kivu.

Ebolaudbrud i DR Congo spreder sig til flere provinser

Foto: Tony Karumba/Ritzau Scanpix
Foto: Tony Karumba/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Ebolaudbruddet i DR Congo har spredt sig til to nye provinser i landet.

Det oplyser landets nationale institut for folkesundhed ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig er antallet af bekræftede ebolatilfælde steget til 1926, herunder 702 dødsfald.

Indtil nu har ebolaudbruddet været begrænset til de østlige provinser Ituri, Nord-Kivu og Syd-Kivu, men meldingen fra folkesundhedsinstituttet lyder, at der også er blevet bekræftet ebolatilfælde i Haut-Uele og Tshopo i den nordlige del af landet.

Instituttet understreger dog, at det for nuværende tyder på, at de nye smittetilfælde primært er blevet bragt ind i områderne fra Ituri-provinsen.

Alligevel er det ’nødvendigt og passende at betragte disse to provinser som et epidemisk område’, lyder det videre.

I alt er fem provinser nu betegnet som et epidemisk område.

ritzau

Med røde bær og blød flødecreme frister jordbærkagen i bagerens vindue. ⁠Men ved du, hvad den indeholder? ⁠Politikens madredaktør Mette Mølbak har købt en jordbærtærte hos fem populære bagerier og fremskaffet ingredienslisterne. Og vi tror, du bliver overrasket.⁠

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her