Den russiske regering bevilgede torsdag et års skatteudsættelse for private sælgere, der er blevet påført tab i forbindelse med ukrainske angreb på lagerbygninger tilhørende handelsplatformen Wildberries – Ruslands svar på Amazon.
Beslutningen blev offentliggjort, få timer efter at endnu en lagerbygning var blevet angrebet. Ukrainske droner kan smadre en forretning, der tegner sig for 2,8 procent af Ruslands bnp.