Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

En 18-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet anklaget for drab efter sværdangreb på et svensk gymnasium.

Var der alligevel flere medvirkende? Svensk politi har anholdt endnu en mand efter sværdangreb

Foto: Magnus Lejhall/Ritzau Scanpix
Foto: Magnus Lejhall/Ritzau Scanpix

Endnu en mand er blevet anholdt i sagen om et sværdangreb på et gymnasium i Sverige, som fandt sted i sidste uge.

Det oplyser anklagemyndigheden i Sverige til SVT.

Manden er mistænkt for medvirken til drab og medvirken til drabsforsøg.

En 18-årig mand sidder allerede varetægtsfængslet for drab og drabsforsøg efter hændelsen.

Lørdag kom det frem, at den 18-årige selv er elev på det gymnasium, hvor angrebet skete. Det bekræftede Fagersta Kommunes uddannelseschef til SVT.

Det er uvist, om den mand, som onsdag er blevet anholdt for medvirken til drab, ligeledes er det, ligesom hans alder heller ikke oplyses.

Politiet har tidligere udtalt, at man ikke antog, at der var yderligere gerningsmænd i sagen.

En 17-årig pige blev dræbt under angrebet, mens tre andre elever blev skadet.

Hjelm og sort elefanthue

Angrebet skete fredag i byen Fagersta.

Politiet fik klokken 14.06 en anmeldelse om ’igangværende dødelig vold’ på gymnasiet, som hedder Brinellskolan og har omkring 450 elever.

Den 18-årige skulle have været iført en hjelm og sort elefanthue, da han gik til angreb med sværd på gymnasiet.

Politiet har tidligere meddelt, at der blev affyret skud under anholdelsen.

Lørdag sagde en talsmand for politiet, at der blev affyret et skud, men han afviste, at den formodede gerningsmand skulle være blevet ramt.

»Jeg har ingen oplysninger om, at den mistænkte gerningsperson skal være ramt af skud«, sagde talsmanden, Stefan Larsson, til det svenske medie.

Politiet har ikke meddelt, om der var tale om et varselsskud.

De har heller ikke udtalt sig om et motiv endnu.

Opdateres

Ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her