1 dag tilbage: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Ingen kom til skade ved hændelse, hvor drone med sprængstof blev opdaget i Leipzig/Halle Lufthavn.

Tysklands regering: Rusland var involveret i forsøg på droneangreb i Leipzigs lufthavn

Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Rusland var involveret i et forsøg på et droneangreb i Leipzig/Halle Lufthavn i begyndelsen af august.

Det siger Tysklands indenrigsminister, Alexander Dobrindt, på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

»Rusland var involveret i droneangrebet mod Leipzig/Halle Lufthavn i sidste måned«, siger Alexander Dobrindt.

»Vi formoder, at Tyskland er mål for yderligere russiske hybridangreb«.

En drone med sprængstof blev 4. august fundet nær et ukrainsk fragtfly i lufthavnen i Leipzig/Halle.

Dele af lufthavnen, som er et af Europas største fragtknudepunkter, måtte lukke ned, inden den senere kunne genoptage driften.

Ingen kom til skade ved hændelsen, som fik tysk antiterrorpoliti til at iværksætte en efterforskning.

Som følge af sagen kræver Tyskland, at Ruslands generalkonsulat i Bonn og Det Russiske Hus i Berlin bliver lukket.

Foruden konsulatet i Bonn har Rusland et honorært konsulat i Nürnberg og en ambassade i Berlin.

Opdateres..

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her