Til det amerikanske midtvejsvalg i november kan Trumps forestilling om sin egen magt støde sammen med vælgernes vilje, hvis demokraterne erobrer et eller begge af Kongressens kamre. Men en svækket Trump er langtfra nødvendigvis en mere tilbageholdende Trump, siger Jacob Smith, lektor i statskundskab på Fordham University:
»Det er scenariet med den gale konge, hvor han føler sig trængt op i en krog. Så kan Trump komme til at opføre sig mere uberegneligt«.