»Vi ønsker virkelig fred, og vi vil altid ønske fred. Vi er ikke fjender af den arabiske nation, af palæstinenserne eller af islam«.
Sådan sagde Israels regeringschef, Benjamin Netanyahu, med ord, der ligger langt fra det, han forbindes med i dag. Året var 1996, og ordene faldt 7. oktober, præcis 27 år før Hamas angreb Israel, hvilket kostede omkring 1.200 israelere livet.
De pæne ord er siden vekslet til accept af åbenlys racisme i egen regering og et helt andet budskab fra FN’s talerstol: »Det palæstinensiske selvstyre er ikke en partner for fred«.
Det er den mand og den regering, der kæmper for politisk overlevelse frem mod tirsdagens valg i Israel.