Serbiens leder, Aleksandar Vucic, erkender nederlag til en studenterledet protestbevægelse ved søndagens parlamentsvalg i landet.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
»Vi har stadig ikke det endelige resultat baseret på, hvad vi ved nu«, siger Vucic.
»Det står klart, at vi har tabt dette valg, studenterbevægelsen har vundet, de får mellem 135 og 140 pladser, og vi får 105. Ingen andre er blevet valgt ind i parlamentet«.
Aleksandar Vucic trådte tilbage som præsident og opløste parlamentet, da han udskrev valg tidligere i år. Han repræsenterer Serbiens Progressive Parti (SNS).
Valgudskrivelsen kom efter knap to år med studenterledede demonstrationer, der blev antændt, da et betonhalvtag på en togstation i Novi Sad kollapsede i november 2024, og 16 mennesker mistede livet.
Demonstranterne mener, at ulykken var et resultat af korruption.
Togstationen var blevet renoveret, kort tid inden ulykken indtraf.
Nogle af beskyldningerne lød, at der ikke blev brugt de penge, som regeringen hævdede, på projektet.
Vindere uden leder
Studenterbevægelsen, der ikke har en leder, har siden opnået stor støtte fra serberne og er blevet vurderet som den største trussel mod Vucic, siden han blev ministerpræsident i 2014 og siden præsident i 2017.
»Kære Serbien, i aften bliver folkets stemme hørt«, siger Radomir Sajcic, der er professor ved universitetet i Beograd, og som taler på vegne af bevægelsen.
»I aften fejrer vi sejren. I morgen bygger vi fremtiden«.
Det står ikke klart, hvem fra studenterbevægelsen der kan blive Serbiens nye leder.
Reuters skriver, at mange fejrer valgresultatet i gaderne i Serbiens hovedstad, Beograd. Biler dytter, og folk råber ’sejr’ og ’han er færdig’.
Valgdeltagelsen var ifølge Reuters på næsten 70 procent, hvilket er det højeste, siden Jugoslaviens opløsning i 1992.
En prognose fra et serbisk meningsmålingsinstitut viser, at studenterbevægelsen står til at få 138 pladser i parlamentet, mens Vucics parti står til 104 pladser.
Der er i alt 250 pladser i det serbiske parlament.
De resterende syv pladser skal fordeles mellem etniske minoritetspartier.
ritzau
fortsæt med at læse
