Den norske dronnings søn Marius Borg Høiby blev natten til fredag angrebet i sit hjem på Skaugum, hvor han for øjeblikket sidder varetægtsfængslet, skriver norske Se og Hør.
Ifølge mediet trængte en ukendt mand ind på Skaugum, der er det norske kongepars ejendom, og skubbede til den 29-årige Marius Borg Høiby.
Daniel Storrvik, som er Marius Borg Høibys forsvarsadvokat, bekræfter hændelsen over for de norske medier VG og NRK.
Han udtaler, at det er en alvorlig situation at blive opsøgt i sit eget hjem.
»Det er et sted, hvor man skal føle sig tryg, og i den situation, Marius befinder sig i lige nu, er det let at forstå, at han har oplevet dette som meget ubehageligt og usikkert«, siger forsvarsadvokaten til VG om hændelsen.
Manden blev anholdt efter episoden.
Opdateres
Ritzau
fortsæt med at læse