Afdøde kong Harald betonede fællesskab og sammenhold. Men hvem er det i sidste ende, der bærer byrden af al den norske rummelighed og storsind, spørger Eva Eistrup i denne kommentar.
Norge er i sorg. Onsdag blev kong Harald begravet. En konge af folket. En højtelsket, omsorgsfuld landsfader og samlende kraft, der talte til det bedste i sin nations børn og ville favne alle.
Der var mere end 200.000 mennesker i Oslos gader under det optog, der fulgte kisten til Oslo Domkirke, hvor begravelsen fandt sted. Kongelige fra hele Europa, statsoverhoveder fra hele verden, familie og venner. Men ingen Marius her.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
