Marius Borg Høiby, der er søn af Norges dronning Mette-Marit, løslades ikke fra sin varetægtsfængsling.
Det har Norges højesteret afgjort, skriver nyhedsbureauet NTB.
Samme afgørelse nåede den norske landsret frem til i sidste uge.
Forinden havde Oslo tingrett afgjort, at Høiby kunne løslades. Den afgørelse kærede anklagemyndigheden.
Marius Borg Høiby blev i juni dømt for blandt andet to voldtægter, men ankede dommen og afventer ankesagen i landsretten.
Høiby sad først i fængsel i Oslo, men har siden juli siddet med fodlænke på Skaugum, der er det norske kongepars ejendom uden for Oslo.
Ifølge højesterettens afgørelse skal Høiby være varetægtsfængslet foreløbigt indtil 30. november. Samme tidsfrist satte landsretten.
ritzau
fortsæt med at læse