En sandhedskommission lytter til vidneudsagn fra mindretallet yazidierne, der blev forfulgt af Islamisk Stat.

»Jeg kan ikke glemme, hvad IS gjorde ved mig«: Yazidier kræver retfærdighed 14 år efter Islamisk Stats angreb

Foto: Edouard Merlo/Ritzau Scanpix
Foto: Edouard Merlo/Ritzau Scanpix

Over et årti efter, at tusindvis af mennesker fra det religiøse mindretal yazidierne blev forfulgt, dræbt og taget til fange af Islamisk Stat (IS) i Irak, skal der kastes lys over de grusomheder, der fandt sted.

Mandag har en international sandhedskommission taget hul på tre dages høring om IS’ forbrydelser mod yazidierne i 2014.

Det foregår fra mandag til onsdag i den tyske Forbundsdag i Berlin.

»Ingen er på meningsfuld vis blevet holdt til ansvar for de uhyrligheder, der er blevet begået i de seneste 12 år, siger kommissionsformand Helena Kennedy ved åbningen af sandhedskommissionen mandag.

»Voldtægt og slavegørelse af yazidi-kvinder og piger er blandt de mest skamfulde begivenheder i de seneste årtier, tilføjer hun.

Sandhedskommissionen har syv medlemmer, heriblandt årets modtager af Nobels fredspris, den tidligere FN-menneskerettighedskommissær Navi Pillay.

De øvrige medlemmer tæller tyske og britiske politikere.

Denne uges samling i Tyskland, der har givet asyl til omkring 230.000 forfulgte yazidier, er for mange den første chance for at afgive deres vidneudsagn om, hvad der er sket dem.

Ardawan Abdi var kun 14 år, da jihadister fra IS indtog området omkring Sinjar-bjergene i det nordlige Irak, hvor de fordrev blandt andre ham og hans familie fra deres landsby.

IS-krigerne holdt ham fanget i syv måneder.

»I den periode så jeg alt fra blod til død«, fortæller han.

»Vi blev banket, vi blev mishandlet, og kvinder blev solgt, voldtaget og mishandlet igen og igen«.

Ardwan Abdi er en af de omkring 30 yazidier, der skal afgive forklaring om deres oplevelser i løbet af de tre dage, sandhedskommissionen hører vidneudsagn fra de overlevende yazidier.

En anden, Najlaa Matto, fortæller, hvordan militante IS-medlemmer kom til hendes landsby, Kocho, i Irak 15. august 2014.

De slog hendes far og bror ihjel.

»De dræbte mændene, fordi de nægtede at konvertere«, fortæller hun til sandhedskommissionen.

Yazidisme er en kurdisk religion, der er ældre end islam og kristendommen.Den var hovedreligion for alle kurdere før islams fremkomst.

Da Islamisk Stat indtog store dele af Irak og Syrien i 2014, gav de yazidierne valget mellem at konvertere til den form for islam, som IS anså for ’rigtig’ - eller at blive slået ihjel.

De militante islamister tvang Najlaa Matto med til den irakiske storby Mosul, hvor hun efter eget udsagn blev ’inspiceret, solgt og givet væk’ til et IS-medlem.

»Jeg kan ikke glemme, hvad IS gjorde ved mig«.

Hun forsøgte at flygte fra ham, men blev i stedet voldtaget og solgt til et andet IS-medlem. Der tilbragte hun fire måneder ’tæt på at sulte’, inden hun blev sat fri.

Folkedrab

Den i dag 39-årige Najlaa Matto udtrykker håb om, at hendes fangevogtere en dag kommer for retten.

»Det vil være min retfærdighed«, siger hun.

Et andet vidne, Sanaa Alnemeat, advarer om, at folkedrabet på yazidierne ’stadig foregår’, og peger på, at over 2000 yazidier stadig er savnet.

FN’s efterforskere og flere vestlige regeringer har erklæret Islamisk Stats behandling af det religiøse mindretal for et folkedrab.

Men til dato er det de færreste IS-medlemmer, der er blevet retsforfulgt for forbrydelserne mod yazidierne.

De fleste af dem, der har været for retten i Irak, er dømt for andre forbrydelser - typisk at være medlem af en terrororganisation.

En håndfuld IS-medlemmer har været tiltalt for folkedrab i Tyskland, Belgien, Frankrig og andre europæiske lande. Men hidtil har der ikke været en større indsats internationalt for at retsforfølge dem.

»Vi ønsker at sikre, at det, der skete mod os yazidier i 2014, nemlig et folkedrab, ikke sker igen, og at retfærdigheden sker fyldest«, siger Ardawan Abdi til AFP.

»Det betyder på internationalt niveau, at hvor end gerningsmændene er, skal de stille for domstolene, dømmes og afsone deres straffe«.

»Mine krav er rettet mod EU-Kommissionen. Vend ikke ansigtet væk«, siger han.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her