Tonsvis af ris, som ligger på lagre rundt omkring i europæiske havne, kan være forurenet med en genmodificeret ristype, kendt som Liberty Link, LL601.
Det siger svenske embedsmænd, efter at det i dag kom frem, at myndighederne i Sverige og Frankrig har fundet spor af LL601, hvis arveegenskaber er ændret af videnskabsmænd til at kunne modstå sprøjtemidler. Der er tale om foreløbige prøveresultater.





























