Iransk avis lukket på grund af karikaturtegning

I et næsten mennesketomt bladhus i det nordlige Teheran venter udgiveren Mehdi Rahmanian på besked, om hans avis Shargh kan udkomme igen. Den blev lukket tidligere på måneden på grund af en karikaturtegning, som tilsynsrådet for medierne mener krænker præsident Mahmoud Ahmadinejad. Den ene brik på et skakbræt forestiller et æsel. At kalde nogen et æsel er en særlig grov fornærmelse i Iran. Æslet genkendes som Ahmadinejad, fordi det har en glorie af lys omkring hovedet. Ahmadinejad sagde efter sin første optræden på en FN-generalforsamling, at mange i salen så en »krans af lys« omkring hans ansigt. Karikaturen er den primære grund til lukningen. »Vi fik at vide, at der er 20 grunde, men venter stadig på et brev fra domstolen om alle begrundelserne. Vi har kun set spekulationer i andre aviser«, siger Mehdi Rahmanian. Angreb i bølger Ifølge loven skulle en domstol give Shargh en redegørelse for anklagerne inden en uge. Den deadline er forpasset for flere dage siden. Lukningen bliver kaldt midlertidig. Hvor længe tror du, den vil vare? »Vi aner det ikke. Vi udkom med sidste nummer 11. september og har intet hørt om vores videre skæbne«. Hvordan vil du beskrive den generelle situation for de skrevne medier? »Angrebene kommer i bølger. Vi oplever en bølge nu med lukning af tre andre aviser inden for de seneste måneder. Måske hænger det sammen med krisen omkring vores atomprogram. Vi har jo både privatejede og regeringsaviser. Få af de private har en lang historie, fordi de lukkes hele tiden. Måske genopstår de under et andet navn, men må jo starte forfra, hver gang kontinuiteten brydes«. Regeringsavisen Kayhan er 70 år gammel. »Men af de private er ingen ældre end ti år, og Shargh er kun tre år gammel. Vi har prøvet turen før, da vi blev lukket efter seks måneder«, siger udgiveren. Avisen sælges i omkring 120.000 eksemplarer, men læses af mange flere. »Af tekniske grunde kan vi ikke øge oplaget. Shargh var som regel udsolgt inden middag«, siger udgiveren. Om bladet politiske linje siger han: »Vi er en reformavis, der ikke kontrolleres af nogen. Vi prøver at lave så professionel en avis som muligt, være præcise og ærlige«. Tæt på ayatollah Mange intellektuelle i Teheran siger, at Shargh er et meget professionelt produkt, men alt for forsigtig til at være oppositionsavis. De elegante redaktionslokaler i et af Teherans dyreste kvarterer tyder på, at Shargh har flere end læserne i ryggen. Mehdi Rahmanian bekræfter, at avisen er tæt på ayatollah Hashemi Rafsanjani, en af Iran mest magtfulde politikere: »Men han kan intet gøre, for det konservative præsteskab afgør suverænt mediernes skæbne«. Rafsanjani var spået sejr ved præsidentvalget sidste år og anses for at være en af vinderen, præsident Ahmadinejads, farligste fjender internt i magtapparatet. Udgiveren medgiver, at Shargh arbejdede under skarp selvcensur, der bl.a. betød sparsom dækning af krigen i Libanon. »Noget holder vi os helt fra for ikke at gå alt for meget på kompromis med vore holdninger«. Varm brite En af de 20 grunde til lukningen, som udgiveren er bekendt med, er et nyligt interview med den britiske ambassadør i Teheran, som Shargh bragte med et stort billede af ambassadøren med sin lille søn. »Det var et rørende billede, men højst politisk ukorrekt at fremstille de forhadte briter med menneskelig varme«, siger Rahmanian. »Tidligere præsident Khatami tolererede meget. Aviser blev også lukket i hans tid, men ikke af ham. Præsident Ahmadinejads ønske om skærpet censur er derimod dybt bekymrende«. Mehdi Rahmanian ser dog en vis trøst i, at »verden er blevet så åben, at informationer om, hvad der sker her, når lynhurtigt ud«. Skrækeksemplet IranHvordan kan omverdenen hjælpe? »Ved at fremme debat både inden for og uden for Iran. Men vi kan kun ændre indefra. Se, hvordan det er gået med fremmed indgriben i Afghanistan og Irak. Men uden en uafhængig presse er demokratisering indefra umuligt«. Også statskontrollerede medier skal fare med stor lempe, fortælles der om på Irans største avis, Hamshahri. Javad Rasooli, chefredaktør for bladets ungdomsavis, siger, at den »var lige ved at blive lukket« under krigen mellem Hizbollah og Israel. »En af vore journalister skrev, at han havde medfølelse med også civile israelere, men at han alligevel blev glad, når Hizbollahs raketter ramte ned i deres huse«, fortæller Rasooli. Andre konservative aviser citerede det, men kun journalistens sympati for israelere. »Helvede brød løs over vore hoveder. Vi blev tvunget til at skrive ’Død over Israel’ masser af gange for at undgå lukning«, siger Javad Rasooli.