Kina og Japan indledte søndag det første topmøde i fem år, da den nye japanske premierminister, Shinzo Abe, mødtes med den kinesiske regeringschef, Wen Jiabao, i Beijing.
Abe blev indsat i embedet den 26. september efter Junichiro Koizumi. Selv om han i udenrigspolitikken er en "høg", bebudede han, at han ville forbedre det dårlige forhold til Kina - den anden store politiske kraft i det østlige Asien.




























