Svensk politi har slået rigsalarm for at finde gerningsmanden eller gerningsmændene til mordet på to mænd, der ved totiden i nat blev skudt i en lejlighed i Göteborg.
Det var naboer, der alarmerede politiet om, at der var spektakler i lejligheden. Senere lød der fem til syv skud, og da politiet og en ambulance nåede frem, var den ene mand allerede død. Den anden døde senere på hospitalet, skriver Aftonbladets netavis.




























