Kinas drab på tibetanere kritiseres af USA

Lyt til artiklen

USA melder sig nu i koret af protester mod kinesiske soldaters nedskydning af mindst én tibetaner på vej gennem et bjergpas ved den kinesiske grænse til Nepal. Det oplyser en talsmand fra den amerikanske ambassade i Kina. »USA’s ambassadør er gået til udenrigsministeriet for officielt at protestere over skudepisoden den 30. september«, siger han det franske nyhedsbureau, AFP. I sidste uge fortalte omkring 40 internationale bjergbestigere, herunder den danske overlæge Pierre Maina, om skyderiet, som de med egne øjne så fra forskellige lejre på bjerget Cho Oyu i Nangpa La-bjergpasset. Ifølge bjergbestigernes oplysninger skulle mindst otte være blevet dræbt, mens omkring det samme antal børn blev taget til fange. Kina indrømmede torsdag via det statslige nyhedsbureau, Xinhua, at soldaterne dræbte én person og sårede en anden. Men ifølge kineserne handlede soldaterne i selvforsvar, da de omkring 70 flygtninge gik til angreb på dem efter at være blevet bedt om gå hjem.

Kinesernes version stemmer ikke overens med de mange øjenvidneberetninger fra den blodige episode. Lørdag offentliggjorde den rumænske kameramand, Sergiu Matei, videobilleder, der dokumenterer et af drabene. Her fremgår det heller ikke, at nogen af karavanens mænd, kvinder eller børn, skulle være gået til angreb på soldaterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her