Styrtregn forårsagede lørdag voldsomme oversvømmelser i dele af det sydlige Grækenland.
Det skete kun tre dage efter, at uvejr udløste undtagelsestilstand i andre områder af regionen, oplyste myndighederne. Omkring 30 hjem blev oversvømmet i den sydlige del af Peloponnes, og adskillige beboere måtte reddes af brandfolk. Tre biler blev fejet væk af de rivende vandmasser, mens jordskred afbrød landevejstrafikken flere steder i regionen. Tirsdag blev dele af De Ægæiske Øer, en turistdestination øst for Peloponnes, hærget af uvejr, der oversvømmede folks boliger, hoteller og forretninger og tvang mange skibe i havn. Der blev i løbet af onsdag erklæret undtagelsestilstand i dele af Ægæerne, da tre britiske turister blev rapporteret druknede på øerne Rhodos og Kreta som følge af det ekstreme vejr.




























