Frankrig frygter nye uroligheder op til årsdag

Lyt til artiklen

I Frankrig forbereder man sig nervøst på etåret for de voldsomme uroligheder, som spredte sig fra Paris’ fattige forstæder til lignende kvarterer over alt i landet. Det er, som om nye bål blot venter på at blive antændt, vurderer iagttager med henvisning til den seneste statistik. I september blev der således konstateret en stigning på 30 procent i antallet af overfald på politi, brandfolk og læger på bare en måned. Værst gik det for en politipatrulje 13. oktober i Paris-forstaden Epinay-sur-Seine. Tre betjente blev lokket i baghold og angrebet med sten og køller af en gruppe unge. En 30-årig betjent måtte syes med 30 sting i ansigtet bagefter. Og dagen efter måtte en anden patrulje bruge varselsskud i La Courneuve. Borgmestre i Frankrigs fattigste forstæder, hvor tusindvis af unge arabere og nordafrikanere brændte biler og butikker af i løbet af tre ugers uroligheder, klager over, at intet er sket i det forløbne år. Færre ildspåsættelser Og den gensidige mistænksomhed mellem politi og unge lurer fortsat. Dog siger det franske politis generaldirektør Michel Gaudin til Le Monde, at statistikken på nogle felter peger på mere ro nu. Antallet af ildspåsættelser, eksempelvis af skrald i gaderne, faldt 10 procent i september. Hvad angår det stigende antal angreb på politiet, så der er tale om en ond cirkel. Jo mere, medierne rapporterer, desto flere angreb, mener han. »Der findes en meget simpel vej til at undgå sårede betjente. Man kan overlade kvartererne til sig selv. Men vi har valgt at mangedoble antallet af anholdelser«, siger Gaudin. Politiet trøster sig med, at der ikke er en klokkeklar årsdag for urolighedernes begyndelse, selvom det på fredag er et år siden, at to unge i forstaden Chlichy-sous-Bois kom i kontakt med højspændingsledninger og omkom. Angiveligt, fordi de ville flygte fra politiet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her