Tysk operahus kan sætte kontroversiel Mozart-forestilling op uden at frygte muslimsk terror, lyder politiets vurdering nu. Forestillingen indeholder blandt andet en scene med profeten Muhammeds afhuggede hoved.
Og Kirsten Harms, der er direktør i Deutsche Oper, aflyste i sidste måned operaen 'Idomeneo' på grund af frygt for at islamistisk vold, men operahuset overvejer nu, hvornår forestillingen kan komme tilbage på plakaten. »Der er ingen konkret risiko for Deutsche Oper eller dets ansatte«, hedder det i en pressemeddelelse fra politiet, der har vurderet sikkerhedssituationen. Det var ellers politiets advarsler, der i første omgang fik Harms til at aflyse operaen. »Forestillingen kan tidligst sættes op i december«, siger en talsmand for Deutsche Oper.




























