Der bruges mange penge i en amerikansk valgkamp, og nu har en stor miljøtilhænger sat ny rekord for donation til en enkelt kampagne. Det er Hollywood-produceren Stephen Bing, som bruger 40 millioner dollar (236 mio. kr.) af sine egne penge på en folkeafstemning i Californien 7. november – samme dag, som der er midtvejsvalg i USA. Det gælder det såkaldte Forslag 87, der vil indføre seks pct. skat på olieudvinding i Californien. Skatterne skal bruges til at indføre mere alternativ energi i staten. De californiske vælgere skal tage stilling til forslaget ved en folkeafstemning. Det største beløb nogensinde fra en enkeltperson Aldrig tidligere har en enkeltperson kastet så mange penge ind i USA for at støtte et enkeltforslag. Tilhængerne af olieskatten vidste, at de ville få hård konkurrence fra olieselskaberne. De har afsat 45 millioner dollar for at få forslaget nedstemt, heraf alene 22 millioner dollar fra selskabet Chevron. »Benzinpriserne vil stige«, lyder det i de tv-reklamer fra nej-siden, som konstant glider hen over skærmen i de californiske hjem. Bings donation fik ja-sidens budget til at matche olieselskabernes, og lige så mange reklamer dukker nu op, som støtter forslaget. Clinton støtter initiativet Tidligere præsident Bill Clinton støtter initiativet og siger i reklamerne, at det viser USA vejen til at gøre sig mere uafhængig af olie fra f.eks. Mellemøsten. Bing selv har intet sagt. Han er en stille eksistens, der helt undgår at vise sig i medierne og bruger sin tid på at producere film i Hollywood. Han er arving til en milliardformue, som hans bedstefar skabte i New York på at sælge fast ejendom. Bing har tidligere støttet miljøinitiativer og Det Demokratiske Parti med store beløb. Olieskatten, der skal stemmes om, vil påføre olieselskaberne 485 millioner dollar (knap tre milliarder kr.) i skat hvert år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
tema
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























