Tyrkiets EU-forhandling på kanten af sammenbrud

Det er et dårligt år for Tyrkiet«, sagde Olli Rehn forleden til den franske avis Figaro. EU’s forsigtige udvidelseskommissær kom dermed til at afsløre, at krisen i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet allerede er en realitet. På onsdag offentliggør Rehn en statusrapport, som ikke kan undgå at blive meget kritisk. Dele af udkastet til rapporten, som er lækket til medierne i de seneste dage, kritiserer manglende fremskridt, både når det gælder sikringen af ytringsfrihed, afskaffelsen af tortur og manglen på demokratisk kontrol med militæret. Ignorerer ultimatum Men det mest akutte problem er, at Tyrkiet ignorerer et ultimatum fra EU-landene om at normalisere forholdet til Cypern inden årets udgang. Det finske unionsformandskab har derfor brugt flere uger på en intens diplomatisk indsats, der gik ud på at finde et kompromis om det delte Cypern på et krisemøde mellem parterne i Helsingfors på mandag. Men i går måtte Finlands udenrigsminister, Erkki Tuomioja, aflyse mødet. Han erkendte, at det ikke kunne lade sig gøre at nå en aftale, selv om formandskabet »havde håbet på en løsning inden færdiggørelsen af Tyrkiet-rapporten«. Åbent slagsmål om Cypern En finsk talsmand siger til Politiken, at unionen nu står i en »meget vanskelig situation«, fordi alle parter i Cypern-konflikten siger, det er de andres skyld, at det er kørt fast. »Vi er nu nået dertil, hvor det her problem næppe kan undgå at ramme EU-topmødet i december«, siger han. Netop den situation havde flertallet af EU-lande håbet at undgå. Et åbent slagsmål om Cypern på topmødet kan ende med, at forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet bryder helt eller delvis sammen kun godt et år efter, at de kom i gang. Mens andre lande var mere fleksible, fik den græsk-cypriotiske regering sidste år støtte fra især Grækenland, Frankrig, Tyskland og Østrig til at kræve en hurtig anerkendelse fra Ankara. Efter et græsk militærkup invaderede tyrkerne i 1974 det nordlige Cypern, og lige siden har øen været delt i to samfund, der ikke anerkender hinanden. Men da den sydlige, græsk-cypriotiske del af øen blev optaget i EU i 2004, blev problemet så at sige importeret til Bruxelles. De græske cyprioter kræver normal adgang til Tyrkiets havne og lufthavne. Men det nægter tyrkerne, medmindre EU normaliserer forholdet til Nordcypern. Byttehandel blev afslået Den hårdknude forsøger det finske formandskab at finde en vej ud af ved at foreslå en byttehandel: Den nordcypriotiske havneby Famagusta åbnes for international trafik – og til gengæld skal græske cyprioter have lov at komme hjem til turistbyen Varosha, der har ligget øde hen siden invasionen for over 30 år siden. Men det forslag blev i går slået grundigt ihjel af både de tyrkiske cyprioter og regeringen i Ankara. »Det finske forslag er ikke retfærdigt. Vi kan ikke se, hvorfor vi skal give noget til gengæld for at slippe ud af vor isolation«, sagde den nordcypriotiske leder, Mehmet Ali Talat, i aftes til EuroNews. Tyrkiets ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan gik endnu videre ved at sige til tyrkiske medier, at han slet ikke forstår, hvorfor EU blander sig i Cypern-striden, som er FN’s problem. Erdogan affærdigede det finske fremstød som »rygter«. De græske cyprioter siger til gengæld, at der kunne være fundet en aftale – men at tyrkerne forhindrede et møde, fordi de kun vil forhandle med Grækenland. »For Ankara eksisterer vi ikke, og derfor vil de ikke forhandle med os«, siger en græsk-cypriotisk diplomat. Han advarer om, at Tyrkiets holdning til Cypern kan blive skæbnesvanger på det afgørende EU-topmøde midt i december: »Vi vil helst undgå et sammenbrud. Men tyrkernes opførsel bliver nødt til at få konsekvenser«.