Storbritanniens premierminister, Tony Blair, ankom mandag til en militærbase i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan for her at mødes med britiske soldater fra den NATO-styrke, der bekæmper militante fra den styrtede Taliban-bevægelse.
Blair ankom til Afghanistan fra et statsbesøg i nabolandet Pakistan, og der er tale om hans første besøg i det urolige land siden januar 2002.




























