Det er ikke nok. Det er essensen af den israelske reaktion på et samlet tilbud fra palæstinensisk side om at afblæse raketangrebene fra Gaza ind i Israel.
Den israelske regeringstalskvinde, Miri Eisin, karakteriserede fredag udspillet fra Hamas, Fatah og flere mindre palæstinensiske grupper som utilstrækkeligt, fordi det ikke omfatter selvmordsangreb og personers forsøg på at krydse grænsen til Israel for at gennemføre angreb.




























